Samtale får indhold

Københavns Højskoleforening er et aktivt mødested med fokus på oplysende og aktuelle foredrag, musikoplevelser og det fællesskab, som opstår i kraft af medlemmernes aktive medvirken.
Et højskoleophold sætter sig varige spor.
Mødet med andre mennesker, inspirerende undervisning, glæden ved at synge og fornøjeligt samvær har man lyst til at leve videre på under former, der kan give tilsvarende ny inspiration og oplevelser.
I højskoleforeningen er alle interesserede velkomne, uanset om de har været på højskole eller ej.

Københavns Højskoleforening holder i vinterhalvåret til i Vartov ved Københavns rådhus og om sommeren i en stor have med forsamlingsbygning ved Damhussøen.

Læs her, hvor man kan finde os.

Du kan følge Københavns Højskoleforening på facebook www.facebook.com/Koehoe

Arrangementer

Normalt er der året rundt foredrag med inviterede foredragsholdere to onsdage i hver måned fra 19.30 til 21.30 afbrudt af en kaffepause. Emnerne spænder vidt: samfundsliv, globale forhold, politik, kunst, litteratur, religion, rejser og hvad der i øvrigt rører sig i tiden af væsentlige spørgsmål. Før og efter foredraget synger vi fra Højskolesangbogen. Foredragene er åbne for alle. Der er altid mulighed for debat og for spørgsmål til foredragsholderen. Entre: medlemmer betaler 35 kr. og gæster (ikke-medlemmer) 75 kr. i denne pris er indeholdt kaffe/the og brød.

Program for sæsonens foredrag, koncerter og møder:

Program for sæsonen

I efterårs-, vinter- og forårsperioden mødes vi i Vartov til musikarrangementer, tager i teatret, holder julefest, fastelavnsfest og meget andet.

I sommerperioden mødes vi i Haven til grillaftener, grundlovsmøde, Sct. Hans bål og det årlige loppemarked. I sommeren 2015 har foreningen fået anlagt en pentanquebane i Haven, som medlemmerne kan benytte.

På sommersøndage kan medlemmer efter aftale vederlagsfrit låne haven fra 14.00 til 17.00. Haven vil dog kun være åben, hvis et medlem påtager sig at låne Havens nøgler og sørger for at åbne og lukke. Havens vandkoger og små kaffemaskiner vil stå til fri afbenyttelse og Haves te og kaffe må benyttes. Man kan også selv medbringe kaffe eller te. Brød/kage medbringer man selv.

Kommende foredrag, koncerter og møder


Københavns Højskoleforening, Telefon 30 71 10 90 / 30 71 80 30